Om Næstved
Næstved er en gammel dansk købstad, der ligger på Sydsjælland nær Susåens udløb. Med sine 44.996 indbyggere (2023)[1] er det landets 15. største by og Sjællands femtestørste by.[a] Næstved er hovedby i Næstved Kommune som har 84.574[1] indbyggere og tilhører Region Sjælland. Næstved har 63.194 indbyggere inkl. satellitbyerne Fensmark, Fuglebjerg, Gelsted, Glumsø, Herlufmagle, Holme-Olstrup, Mogenstrup og Rønnebæk.
Byens navn er dannet af leddene næs (fremskudt landspids) og tved (rydning). Næstved er blandt landets ældste byer, og den blev grundlagt i 1135 og fik købstadsprivilegier allerede i 1140. I middelalderen var det en stor by og blandt de vigtigste på Sjælland. I 1600-tallet stoppede byens fremgang for atter at forbedres i slutningen af 1700-tallet, hvor statskasernen, Grønnegades Kaserne, blev grundlagt. Under industrialiseringen voksede befolkningstallet støt. En jernbane og en kanal muliggjorde en egentlig havn med udløb i Karrebæk Fjord. I første halvdel af 1900-tallet voksede byen.
Som den næststørste by i regionen er Næstved i dag en betydelig handels- og industriby med et stort opland. Den er også uddannelsesby med forskellige ungdomsuddannelser og uddannelsestilbud for børn og voksne. Tidligere var byen kendt for sine gardehusarer, som nu er flyttet til Slagelse. Næstved er en stationsby og et jernbaneknudepunkt mellem Nykøbing Falster og København og har adskillige togforbindelser til andre sjællandske byer. Ligeledes tager mange busruter i nærområdet udgangspunkt i Næstved.
Næstved er rig på især middelalderlig arkitektur og har flere museer og årlige kulturarrangementer, heriblandt Grøn Koncert. Der er også et stort teater og musikmiljø. Flere større turistattraktioner ligger i umiddelbart nærhed af byen: forlystelsesparken BonBon-Land og Gavnø Slot. Byen har mange sportsklubber og dækker bredt inden for forskellige idrætsgrene, ligesom der idrætsfaciliteter som Næstved Arena og Næstved Stadion.
Læs evt. mere om Næstved her http://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%A6stved.
Områdekort
Med kortet kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + (plus) og - (minus) for at zoome ind og ud.
Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen på kortet.
Street View
Med Street View kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.